Niels Erik Pedersen

 

Jeg har fotograferet "on-off" siden ca. 1980, både som hobby (amatør) og semi-prof – og altid med stor passion.

Erfaringerne fra den analoge tidsalder er lærdom der også i dag påvirker min tilgang til fotografi. Jeg prøver altid "at lave billedet" i selve eksponeringen fremfor i den efterfølgende digitale efter-processering.

Jeg er meget bevidst om ikke at "overfortolke" og mit billedmantra er klart "Less is More", hvilket også gælder i det færdige udtryk. Personligt mener jeg, at et godt billede basalt set bør kunne stå alene og uden en masse redigeringer. Hvis dette kvalitetsmærke bestås så fortjener det, at bliver færdigredigeret. Et billede skal først og fremmest skal være fortællende – enten som historie eller formidle stemninger og/eller følelser – ja, gerne hele buketten, og ikke bare være en udtryksform for farveorgier, unødvendige digitale effekter eller registreringer uden indhold. Min største aftager af billeder hedder i øvrigt "skraldespanden" – en meget fast kunde!

Jeg har ikke nogen egentlige fotografiske grænser, men der selvfølgelig emner ligger mig mere på sinde end andre. Især "street/urban-life" (altså mennesker i en kontekst) fylder meget, herunder (gade)portrætter. Landskaber og natur kan jeg ikke lade være med – selvom jeg ikke ser mig selv som den store landskabs- eller naturfotograf. Jeg er også betaget af kroppens 'landskaber', også med tendenser over i den sensuelle genre. Ligeledes er jeg fascineret af indfange verden omkring os – gerne i sin enkelthed (simplicity).  

Selvom jeg har stædigt har holdt fast i film-mediet – også langt ind i den digitale tidsalder, så fylder den digitale fotografering i dag klart mest, både når det kommer til eksponering og redigering. Jeg finder dog stadig både glæde og fornøjelse i det analoge medie (altså film), som er et fremragende og unikt medie. Jeg synes især mellemformat (altså 120-film) er appellerende.

Jeg har en stor forkærlighed for monokrome (s/h) billeder – og jeg har gjort det til en vane at tænke 'den vej' i eksponeringsprocessen, dermed ikke sagt at billedet ikke til slut ender som et farvebillede. Personligt synes jeg at den monokrome proces – som fortolkning, holder  bedre fast i billedets budskab, uden at 'støjen' fra digitalt tilførte farver (til)slører dette.

Jeg er ikke særlig konkurrence minded, det er ikke mit formål med at dyrke fotografiet. Jeg respekterer i øvrigt, at andre har en anden stil og smag

/Niels Billede indsat i tekst 2